| Møde-tidspunkt |
Mødetid senest 15 min. før
|
| Mødested og start |
P-plads ved "Folkedanserhuset" - sydøstlige hjørne af Kohaveskoven
Østre Alle (tæt på nr. 110 - Danhostel Vesterskoven)
4800 Nykøbing F.
GPS-koordinater:
WGS84: N 54 grader 46.062' E 11 grader 53.704'
WGS84 decimal: 54.76771, 11.89507
Kørselsvejledning fra banegårdskrydset:
- Tag Vesterskovvej mod Gedser (under jernbanen)
- Drej til venstre (øst) i andet lyskryds (Østre Allé)
- Kør forbi Nykøbing F Zoo på venstre hånd
- For enden af Østre Allé drejes til venstre (modsat Vandrerhjemmet)
- Du kommer nu ind på P-plads ved Folkedanserhuset
|
| Rute |
Halvmarathon: 1 gang rundt på Motionsslangen (med uret).
Marathon: 2 gange rundt på Motionsslangen. Først med uret, og så mod uret.
Motionsslangen er en fast afmærket motionsrute i og omkring Nykøbing F. Ruten er meget flad, men afvekslende rute med både skov, vand, åbne marker og by. Det meste af tiden løber man på stier - kun undtagelsesvist på veje.
Du kan se en folder over ruten inkl. rutekort på http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/2007/Motionsslangen.htm
Ruten er desuden afbildet nederst på denne side. Den røde plet på kortet er mødestedet / startstedet.
På kortet er angivet en shortcut mellem Slotsbryggen og Kohaven. Denne shortcut er ikke en del af marathonruten.
|
| Afmærkning |
Ruten er afmærket med skilte på træpæle (grønne, røde eller sorte). På pælene er der dels et skilt med et "S" og "Motionsslangen" samt en gul plet. Skiltene er ikke særligt store, så husk eventuelle læsebriller, så du kan se, hvor du skal løbe!
Det er pælene med den gule plet, der skal følges. Der findes også pæle med en blå plet, men det er afstikkere fra ruten, og de skal ikke følges.
Ud over træpælene er der flere steder på ruten også standere med kort som det afbildet nederst på siden, og med skilte som angiver, hvor langt fra Slotsbryggen man er. Se fotos inkl. eksempler på rutemarkeringer her.
Ud over de faste pæle, opstiller vi nogle enkelte skilte med pile samt minestrimler op på de steder, hvor vi vurderer, at skiltningen er mangelfuld eller nemt kan overses.
|
| Løbsform |
Individuel, men man er velkommen til at løbe i grupper
|
| Løbstype |
Cannonball - primitivt løb med få depoter og uden officiel tidstagning
|
| Bad, omklædning og toiletter |
Der findes ikke bad og omklædning. Start/mål ligger tæt på Svømmecenter Falster, hvor det er muligt at få et bad mod at betale entré. Det er muligt at få et gratis bad i Karatecentret i Nykøbing F. Hallen, hvis man fortæller, at man har været ude at løbe på Motionsslangen.
Der er ikke toilet ved start, men der er toiletter et sted på ruten (på havnen).
|
| Tidstagning |
Du skal selv stå for tidstagningen.
Når du er kommet i mål, skriver du din tid på resultatlisten, som ligger i depotet i målet.
|
| Forplejning |
3 ubemandede depoter pr. runde - depot ved start/mål foruden 2 depoter på ruten. I depoterne er der vand, cola, bananer og vingummi.
|
| Tilmelding |
Mail til mail[at]slowrun.dk - helst så tidligt som muligt, med angivelse af navn, mail-adresse, evt. klub og distance (marathon eller halvmarathon)
Eftertilmelding på dagen er muligt (i begrænset omfang af hensyn til indkøb til depoterne)
Meld gerne afbud pr. sms (+45) 2872 2004, hvis du alligevel ikke kan komme eller hvis du bliver forsinket
Ved din tilmelding accepterer du at løbe på eget ansvar. Det er en absolut forudsætning, at vi ikke sviner.
NB! Vi har skiftet e-mail adressen, da der var for mange mails, der ikke kom frem til den tidligere anvendte G-mail konto. Hvis du har sendt tilmelding til den tidligere adresse, så prøv igen til den nye mail, eller send en sms til ovenstående telefonnummer.
|
| Startgebyr |
Halvmarathon: 30 kr. (4 €)
Marathon: 50 kr. (7 €)
Startgebyret betales på dagen - aller helst 'på beløbet'. Kreditkort modtages desværre ikke.
|
| Aflysning |
Hver distance tæller kun officielt, hvis der er mindst 3 tilmeldte på distancen, som har intention om og mulighed for at gennemføre løbet.
Løbet aflyses på de distancer, hvor der dagen før løbet ikke er minimum 3 tilmeldte.
|
| Diplom |
Du får et diplom som bevis på gennemførsel af løbet, men ingen medalje. Du kan få diplomet både i papirform og elektronisk (det sidste kræver, at vi får din e-mail og besked om, at vi skal sende diplomet elektronisk).
Papirdiplomet ligger i samme mappe som resultatlisten, og du udfylder selv diplomet med din tid.
|
| Tidsgrænse |
Der er ingen tidsgrænse for løbet. Giv dog besked, hvis du regner med at bruge mere end 6 timer på at gennemføre marathon-distancen.
|
| Resultatliste |
Resultatliste offentliggøres hurtigst muligt efter løbet. Offentliggørelsen sker både på denne side, og på www.dourun.dk
|
| Arrangører |
Rene Koch Larsen og Jørgen Steen Nielsen |