|
Motionsslange Cannonball i Nykøbing Falster
Motionsslange Cannonball 3 er gennemført søndag d. 3. oktober 2010
Se resultaterne fra Cannonball 1 her, og fotos her. Se resultaterne fra Cannonball 2 her. Se resultaterne fra Cannonball 3 her.
Løbet er et cannonball-løb, dvs. at løbet er hurtigt arrangeret, primitivt med minimal support, og billigt. Der er tre ubemandede depoter med vand, cola, bananer og vingummi. Hvis du vil have andet, så tag det selv med, og læg det i depotet ved startstedet. Der er 10 km. mellem depot 1 og 2, så tag et væskebælte eller væskerygsæk med.
Du får et diplom for at gennemføre løbet, og der kommer en resultatliste her på siden. Se mere information om løbet her.
Ruten er Motionsslangen, som er en afmærket rute i og omkring Nykøbing Falster. Motionsslangen er 21,2 km. lang, så den skal gennemløbes en gang for at nå halvmarathon-distancen, to gange for at nå marathon-distancen og 3 gange for at nå halvandet marathon. Du kan læse mere om Motionsslangen, og finde et rutekort på http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/2007/Motionsslangen.htm
Ruten er den gule streg på billedet nedenfor. Mødestedet er angivet med en rød prik:

Ruten er generelt set godt afmærket, men vi sætter vi skilte og minestrimmel ud på de steder, hvor der kan være tvivl.
Du kan tilmelde dig løbet på mail[at]slowrun.dk
Blandt ideerne til andre løb er bl.a. "Danmarks Sydligste Marathon" i området omkring Gedser / Sydstenen, "Østersømarathon" langs med Østersøkysten mellem Gedser/Gedesby og Stubbekøbing, "Rådhusmarathon" i og omkring Guldborgsund Rådhus, diverse ultraløb, mv. Vi håber at få tid, kræfter og tilladelser til at kaste os over disse løb sammen med de andre løbetosser fra sydhavsøerne.
Rene og Jørgen, m.fl. |